Henrik Pontoppidan: Ørneflugt 978-87-87764-69-8. Med tyske gloser. Pontoppidans svar på H.C.Andersens Den grimme ælling: er det arv eller miljø der styrer dit liv?
DKK 25.00
Idéer til spørgsmål til Henrik Pontoppidan: Ørneflugt.
Indledende spørgsmål: diskuter og begrund dine synspunkter Arbejd gerne sammen to og to – diskuter derefter med hele klassen:
Denne historie er valgt fordi forfatteren lægger op til at prægning er vigtigere end gener – modsat H.C.Andersen, som mente at det ikke gjorde noget at man var født i en andegård hvis man havde ligget i et svaneæg (en beskrivelse af hans eget liv). Formodentlig kan man aldrig helt afgøre hvad der er vigtigst, selvom videnskaben har forsket meget i adskilte tvillinger og prægning. Kender du eksempler på at arv eller prægning er vigtigst?
Arbejd sammen to og to. Forklar din makker hvad ordene betyder uden at nævne selve ordet:
A: en and, en præst, en fjer, beruset, gumpetung
B: en ørn, tam, vralte, kongelig, trind
Arbejd sammen to og to og besvar følgende spørgsmål til teksten:
- Hvordan vil du karakterisere en ørn?
- Hvorfor tror du at vingerne er stækkede på ørnen Klavs? Ville man have gjort det i dag?
- Giv en karakteristik af ørnen.
- Beskriv ørnens flugt – hvad synes den om og hvad skræmmer den?
- På hvilken måde adskiller ørnen sig fra de andre dyr der nævnes i novellen: krager, ænder, høns, får og svin
- Hvad mener du om navnet Klavs til en kongeørn?
- Hvorfor bliver den skudt?